På generalforsamlingen i 2020 stoppede Ole Johnsen som formand efter 18 år og heraf 14 år som formand.
Ole har lagt en kæmpe arbejdsindsats for foreningen og at “løfte arven” er en ikke en let sag.
Ved seneste generalforsamling valgtes nye bestyrelsesmedlemmer til: Roman Fajzylber, Asma Belhaj og Anne-Dorte Holland, som suppleanter Helen Hansen og Niels Bjerring.
Velkommen
Til de nye beboere der er flyttet ind siden sidste år. Håber alle finder sig til rette i vores forening. Alle skulle have fået vores beboermappe med husorden og andre nyttige informationer er samlet. Spørgsmål af forskellig karakter rettes jo til bestyrelsen — helst på mail og den er
Hvad har året budt på?
Bestyrelsen trak hurtigt i “arbejdstøjet”: 07-10 var den nye bestyrelse i gang og fik fordelt opgaverne i bestyrelsen og konstitueret sig — en oversigt med vores overordnede opgaver og telefonnumre samt info om vores nye telefontid og foreningstelefon fik vi udsendt efterfølgende.
Opgaver og udfordringer
Ved generalforsamlingen i 2020 blev det vedtaget* at vi skulle have en ny vaskemaskine da én af de ældre maskiner var brudt sammen. Der blev vedtaget beskæring af højen og nogle træer. Derudover blev der vedtaget et forslag om, at hoveddørene skal holdes lukket fra kl. 18.00.
Udskiftning af vaskemaskine
Vi fik hurtigt aftalt, at indhente priser på en ny vaskemaskine og vi fik således en ny maskine henover vinteren. Når det er sagt, må vi konstatere, maskinerne er langt fra booket hele tiden og dermed er indtjeningen ikke så stor mere som den har været og er stadig faldende. Samtidigt kan vi se der er rigtig mange reparationer på vaskemaskiner og tørretumblere hele tiden.
Spørgsmålet er, om vi har råd til fortsat at have 4 vaskemaskiner der skal repareres på, når indtjeningen er faldende?
Snart kom der en ny udfordring af den kedelige slags:
Hærværk i vaskeriet i form af graffiti
I efteråret kom vores gårdmand Michael en morgen til et kedeligt syn – graffiti malerier over hele vores vaskeri – øv hvor er det kedeligt, at nogen har “lånt” deres nøgle til personer der går ind og overmaler vaskeriet. Det kostede os alle dyrt, vi måtte ofre et nyt låsesystem der låser automatisk om aftenen og vaskeriet fik ny maling. Således en udgift vi ikke have budgetteret med.
Beskæring af højen
Selve udførelsen af arbejdet blev udskudt til foråret — der har ikke været tyndet ud i nogle år, så lige som efter en tur ved frisøren, så alt ret “nyklippet” ud i den første tid. Men som alle kan se, på træerne voksede grene og bladene ud igen og nu står højen og træerne flotte og vores område er i det hele taget pænt, velholdt og fyldt med blomster og buske der blomstrer på forskellige tidspunkter. Vi kan takke vores gårdmand Michael for at græsset er trimmet m.m.
Genopretning af fliser
Ved blokken nr. 61-65 blev omlægning af fliserne udført her i foråret.
Affald
Vi kan alle bedst lide det ikke flyder med affald — desværre ses der ind imellem at folk smider affald på området i stedet for at komme det i skraldespandene. Derfor har vi fået opsat en ekstra skraldespand ved nr. 73 for at gøre det lettere for alle at komme af med affald.
Vi har også været ramt af rørudskiftninger, brøndskade (der ikke dækkes af vores forsikring), samt udskiftning af faldstammer
Vores ejendom er jo en “midaldrende dame” på over 50 år, så forventeligt er udgifterne store mht. disse udskiftninger og reparationer på VVS. Desværre har disse skader/udskiftninger gjort, at vi ikke kan holde vores budget pga. mange uforudsete udgifter. Vi lavede et stort arbejde i forhold til undersøgelse af vores forsikringer og i den forbindelse kan nævnes, at man for over et år siden forlængede forsikringsaftalen med Tryg som var uden brøndskade dækning. Det skal lige nævnes at forsikringen, ville være en hel del dyrere med en brøndskade dækning. Vi har været i gang med at sammenligne forsikringspriser og har ikke truffet beslutning endnu om ændringer.
You see opsagde vores TV-foreningspakke pr. 01-07-2021
En anden stor udfordring var, at det var umuligt at få YouSee til at udsætte opsigelsen af vores TV-pakke til at vi igen kunne samles til en generalforsamling efter corona, Men på den ene side og på den anden side kan man lovgivningsmæssigt ikke “påtvinge” beboerne en TV-pakke.
Et udvalg i bestyrelsen lavede et stort arbejde i forhold til YouSee og vi fik skrevet og udsendt 2 informationsskrivelser til beboerne vedr. opsigelse af vores eksisterende TV-pakke.
Således er det nu beboernes eget ansvar at indgå selvstændige aftaler med YouSee om TV-pakke.
Samme udvalg arbejdede også på div. løsninger mht. etablering af Fibernet og hvilke finansieringsmuligheder der er. Det er et stort punkt og kræver god tid til spørgsmål og dialog — det vil komme på en ekstraordinær generalforsamling senere i det det nye bestyrelsesår.
Coronaen fik indflydelse
Coronapandemien fik indflydelse på afholdelse af bestyrelsesmøder- de foregik online fra januar til og med april måned og vi måtte udsætte vigtige emner. Men jeg er glad for at kunne sige, at vi fortsatte arbejdet trods corona.
Dørprojekt med eller uden dørtelefoner
Er en “overligger” fra tidligere år, desværre udsat pga. corona. Suppleant Niels Bjerring har fået hentet nye opdaterede priser ind og vi skal på denne generalforsamling stemme om vi skal have nye døre og om forskellige modeller mht. dørtelefoner. Vi må sige at vores aldrende døre virkelig trænger til udskiftning.
Projekt Affaldssortering
Vi er jo pålagt inden udgangen af 2021, at etablere affaldspladser til sortering af affald. Der vil blive 6-9 containere på hver plads, herunder skal grønt og madaffald i en af containerne.
I bestyrelsen har vi drøftet affaldspladser og vi har valgt en indhegnet plads med fliser og det er drøftet hvor de nye pladser skal placeres.
Plads nr. 1 påtænkes placeret, hvor det nu nedlagte hundetoilet er, for enden af bygningen ved nr. 65. Plads nr. 2 påtænkes placeret ud mod cykelstien ved nr. 59 ved siden af tørrestativet.
Der er valgt indhegnede pladser uden tag, dels p.g.a. det ikke kræver byggetilladelse, dels p.g.a. det fordyrer prisen betragteligt at vælge huse med tag. Vi kan altid på et senere tidspunkt få tag på. Der vil komme mere info om affaldssortering senere.
Et lille suk vedr. det affald der smides i vores affaldsskakter – HUSK NU at alt affald skal være indpakket
Vores gårdmand og afløser har igen i det forløbne år oplevet at nogle smider uindpakkede bleer og bl.a. frugtaffald som vandmeloner direkte i skakten – det er ikke i orden overfor vores gårdmand og weekendafløser, at de skal håndtere den slags i revnede affaldssække.
En udfordring vedr. vores computer i bestyrelseslokalet
Oven i alle de andre opgaver og udfordringer var en sektor diskfejl på computeren og da den er temmelig gammel var det i sidste øjeblik, at vi fik skiftet computeren til en ny stationær computer og overført vores data. I bestyrelsen brugte vi en del tid sammen med en IT-kyndig udefra, således at vi fik styr på det hele. Nu er vi forhåbentlig fremtidssikret m.h.t IT, da der er lavet backup ordning mv. Vi har således fået ny e-mail adresse som er: Og alle har således fået et autosvar hvis der skrives til den gamle mailadresse hvor de har fået besked om den nye e-mail.
Henvendelser til foreningen
I årets løb har der været forslag og henvendelser til foreningen om hvad vi kunne bruge penge på – f.eks. fjernaflæste varmemålere, mere beplantning osv. Generelt skal disse forslag der koster penge samt ændring af vedtægterne, sendes som “forslag til generalforsamlingen”. Derudover har jeg/vi behandlet henvendelser når folk har haft forsikringsskader, klager over vandtryk mm.
Ved anmeldelse af vandskader beder vi jer tjekke om der er vandudsivning ved jeres vaskemaskine eller opvaskemaskine tag billeder af hvor vandet trænger ud og beskriv om det er udsivende eller udtrængen af vand i store mængder (det kræver forsikringen). Se nærmere i beboermappen hvilke rør der er jeres eget ansvar og hvilke der er foreningens,
Tak
Vi har alle i bestyrelsen haft hver vores opgaver og jeg takker alle for deres engagement og arbejdsindsats i året der er gået. Ligesom foreningen har fået udført et stort stykke arbejde af vores gårdmand Michael samt weekendafløser Waheed. Dejligt vi alle kan nyde vore grønne arealer med buske der blomstrer på forskellige tider.
Generalforsamling 2021
Der er mange forslag til dette års generalforsamling og jeg ser frem til, at vi kan få en ordentlig og sober debat og afstemninger – hvor resultatet jo vil udstikke retningen for det kommende år.
Vel mødt til generalforsamlingen 2021
Anne-Dorte Holland formand