Ordensreglement

ORDENS- OG BOLIGREGLEMENT FOR EJERFORENINGEN RØNNEVANG MATR.NR. 7 A HØJE-TAASTRUP, RØNNEVANGSHUSENE.

1. Bygningsvedligeholdelse:

Udvendig vedligeholdelse af ejendommen med undtagelse af ydersiden af vinduernes træværk, sålbænke og kalfatringsfuger påhviler foreningen.

Indvendig vedligeholdelse af den enkelte ejers lejligheds samt ydersiden af vinduernes træværk, sålbænke og kalfatringsfuger påhviler ejeren, der er pligtig til stedse at holde sin lejlighed vel vedligeholdt.

Vedligeholdelsen af ydersiden af vinduer og døre, sålbænke og kalfatringsfuger må kun ske med de materialer, herunder malingstype og farve, som er fastsat iflg. nærværende reglement eller bestyrelsens anvisninger i øvrigt.

Forsømmer en ejer sin vedligeholdelsespligt til gene for de øvrige beboere, kan bestyrelsen lade den nødvendige vedligeholdelse foretage for ejerens regning, hvis han ikke efterkommer et ham givet pålæg inden for en frist af 2 måneder.

Indvendig vedligeholdelse omfatter udover maling, hvidtning og tapetsering, fornyelse af gulve, vinduer, døre og alt lejlighedens udstyr, herunder el-ledninger, el-kontakter, radiatorer, varmeledninger, vandhaner og sanitære installationer, herunder alt hvad der er installeret indenfor lejlighedens forsyningsledninger. Vedligeholdelse af fællesinstallationer uden for de enkelte lejligheder påhviler foreningen.

Lodrette rørføringer i lejligheden skal være tilgængelige ved udskiftning, reparation og eventuel opsætning af målere m.v. I modsat fald påhviler det den pågældende ejer at betale de ekstraudgifter, som ejerforeningen i forbindelse med førnævnte dispositioner måtte blive påført. Foreningen har ikke pligt til at retablere inddækninger, genopsætte installationer, skabe eller lignende.

Den enkelte ejers vedligeholdelsespligt omfatter som hovedregel alle indenfor den enkelte ejerlejlighed etablerede vandrette rørføringer, som ikke kan karakteriseres som fælles installationer. Det præciseres derfor herved, at afløbsrør, der befinder sig under gulvoverfladen, betragtes som rør udenfor ejerlejligheden og derfor er omfattet af foreningens vedligeholdelsespligt.

Ejerlejligheden begrænses af det, der svarer til oprindelig gulvbelægning, vægoverflader og lofter. Installationer, der befinder sig på den udvendige side af disse grænseflader, betragtes som fællesbestanddele og er derfor omfattet af foreningens vedligeholdelsespligt.

Ved tilstopning af afløb skal der rettes henvendelse til bestyrelsen. Kloakservice må kun tilkaldes af bestyrelsen.

Følgeudgifter og retableringsudgifter efter udført reparation afholdes af foreningen eller af den enkelte ejer, alt efter hvem af parterne, der skal afholde udgiften til hovedreparationen. Dog kan ejerforeningen, hvor den skal afholde reparationsudgifter, ikke forpligtes til at erstatte ekstraordinære installationer, foretaget af nuværende eller tidligere ejere. Kan der således ikke tilvejebringes originale fliser eller anden gulvbelægning, kan ejer kun forlange betalt et skønsmæssigt fastsat beløb svarende til retablering med sædvanlige materialer. Ejerforeningen er ikke pligtig at erstatte eventuelle udgifter til retablering af gulvvarme.

2. Benyttelse:

Ejerlejlighederne nr. 1-66, begge inklusive, må kun benyttes til beboelse og må kun tjene til beboelse for een familie, medens ejerlejlighederne nr. 67-82, begge inklusive, kun må benyttes til oplagsrum. Ejerlejlighederne må ikke opdeles yderligere.

Såfremt en ejer overtræder husordenen eller i øvrigt misligholder sine forpligtelser overfor foreningen af ejerlejlighedsejere eller dens medlemmer, kan foreningen iværksætte sanktioner mod ejeren i overensstemmelse med lejelovens regler om misligholdelse, hvilket medfører, at foreningen kan pålægge en ejer, eller eventuel lejer, at fraflytte lejligheden med passende varsel, såfremt de gør sig skyldige i grov eller ofte gentagen misligholdelse af ejerenes forpligtelser overfor foreningen eller dens medlemmer. Såfremt ejerenes eventuelle lejer misligholder sine forpligtelser, herunder overtræder nærværende reglement, har dette samme konsekvenser, som om misligholdelse var udøvet af ejeren selv.

Gulvvarme og håndklædetørrere i ejerlejlighederne må kun etableres med elforsyning.

Ejeren må ikke foretage ændringer, reparationer eller maling af ejendommens ydre, lade opsætte reklamer m.m. uden bestyrelsens tilladelse.

Overtræder en ejer denne bestemmelse, kan bestyrelsen kræve forandringer tilbageført til oprindelig tilstand, og såfremt ejeren ikke efter behørig advarsel efterkommer bestyrelsens pålæg, kan bestyrelsen lade arbejdet udføre for den pågældende ejers regning.

3. Parkering:

Til bebyggelsen hører parkeringspladser for personbiler, der er forbeholdt ejerlejlighedsejerne og lejere af ejerlejlighederne.

Besøgende har dog ret til at benytte parkeringspladserne til midlertidig parkering. Parkering af lastvogne og lignende er ikke tilladt. Campingvogne og lignende, der ejes af ejere eller lejere af ejerlejligheder, må parkeres på P-pladsen ved Plejehjemmet Birkehøj efter bestyrelsens anvisning.

4. Husorden:

  1. Affald af enhver art, der indkastes i skakterne, skal være omhyggeligt indpakket, ligesom lemmen altid skal holdes lukket. Se endvidere vedlagte affaldsordning.
  2. Af hensyn til natteroen i ejendommen må karbad, vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine ikke benyttes i tidsrummet mellem kl. 22.00 og kl. 6.00.
  3. Møbel- og tæppebankning skal finde sted ved de dertil beregnede stativer ved nr.

59 og 61.

  1. Det er ikke tilladt at ødelægge de beplantede områder. Det er ligeledes heller ikke tilladt at male, tegne eller lignende på og i ejendommens bygninger og inventar.
  2. De beboere, der holder husdyr, er pligtig til at gøre dette på en måde, så disse ikke er til gene for ejendomens øvrige beboere. Beboere med hund er pligtig til at holde disse i snor, når de færdes på ejendommens areal. Eventuelle efterladenskaber skal opsamles og placeres i de opsatte plastikposestativer.
  3. Nedbæring af barnevogne, cykler og lignende skal altid ske af den dertil beregnede trappe og ikke af trappeopgangene. Der må ikke henstilles ting eller genstande i kældergange, trappeopgange på trappeafsats og under trappen. I de fælles kælderrum må kun henstilles cykler, knallerter og barnevogne.
  4. Knallerter må kun forefindes i cykelkælderen og ikke i de øvrige kælderrum af hensyn til brandfaren. I øvrigt henvises knallerter, motorcykler, scootere og biler til ejendommens parkeringspladser.
  5. Slagboremaskiner samt støjende værktøj, maskiner må kun anvendes på hverdage i tidsrummet kl. 7.00-19.00 og på søn- og helligdage i tidsrummet kl. 8.0012.00, men aldrig nytårsdag, påskedag, pinsedag eller juledag, og skal altid ske under hensyntagen til de øvrige beboere. Denne regel gælder også for pulterrum og kælderrum i kælderetagen.
  6. Benyttelse af radio, fjernsyn, grammofon, musikinstrumenter samt anden støjende adfærd, skal ske under hensyntagen til de øvrige beboere, og må under ingen omstændigheder være til gene. Dette gælder især i tidsrummet kl. 22.00-6.00.
  7. Vaskeriet, se ophængt vaskereglement i vaskekælderen.

Vasketider: mandag – lørdag kl. 07.00-19.00

Vasketider: søn/helligdage kl. 09.00-17.00 Vaskekælderen er lukket nytårsdag og juledag.

Vasketuren er ledig, såfremt den ikke er benyttet et kvarter efter starttidspunkt.

Dette gælder dog ikke vasketuren kl. 17.00-19.00.

Tørretumbler ved vinduet hører til storvasken.

Tørretumbler ved døren benyttes i den rækkefølge, man indfinder sig.

10A Fællesvaskeriet kan kun benyttes i.h.t. opslåede regler og ved brug af ”vaske-

brik”, hvorefter forbruget betales over ejerforeningens administration i forbindelse med månedlig betaling af fællesbidraget i.h.t. bestyrelsens anvisning.

Ved salg af ejerlejlighed kan vaskebrikken ikke overdrages til ny ejer. Ny ejer kan få udleveret ny vaskebrik ved henvendelse til bestyrelsen. Bortkommer vaskebrikken kan ejer købe ny brik hos bestyrelsen.

Henvendelser vedrørende brug af vaskeriet bedes rettet til ejerforeningens gårdmand.”

  1. Det må ikke henkastes bleer, hygiejnebind og lignende i toilettet, da dette kan tilstoppe afløbet. Der må ikke hældes fedtstof i vasken eller toilettet, da dette kan tilstoppe afløbet.
  2. Finder forurening af trapper og opgange sted, må den nødvendige rengøring foretages af den beboer, der har ansvaret for forureningen.
  3. I regn-, sne-, frost- og stormvejr skal alle vinduer og døre i trappeopgangene holdes lukkede. Når vinduerne holdes åbne, må de kun åbnes så meget, som børnesikringen tillader. Vinduer må i intet tilfælde efterlades åbne i tidsrummet kl. 20.00-07.00 i perioden 1. november til d. 31. marts. Døre skal hele året holdes lukkede i tidsrummet kl. 18.00-07.00.
  4. Ventilationskanaler må ikke lukkes, idet der så kan opstå fugtproblemer og kondensvand i lejligheden. Det er vigtigt at foretage hyppige, men kortvarige (5-10 min.) udluftninger af lejligheden hver dag.
  5. Al leg henvises til legepladsen og de grønne områder. Leg og ophold på trapper og i kældre er ikke tilladt.
  6. For at undgå unødvendig vandspild bør beboerne holde deres vandhaner og toilet i orden.

5. Fællesarealer:

Al vedligeholdelse og renholdelse af fællesarealerne påhviler ejerlejlighedsforeningen. Al brug og færdsel på fællesarealerne, bortset fra veje og stier, hvortil offentligheden har adgang, skal være forbeholdt foreningens medlemmer, familier og gæster. Arealerne kan aldrig gøres til genstand for erhvervsmæssig udnyttelse eller afhændelse.

Friarealer kan ikke inddrages til parkering.

Belysning og eventuel affaldsstativer/containere vedligeholdes af ejerforeningen, som også afholder udgifter til driften.

Det er ikke tilladt at fodre dyr og fugle på fællesarealer.

6. TV-antenne:

Der er for ejendommen etableret fællesantenneanlæg for radio og TV med forstærkeranlæg. Dette anlæg tilhører YouSee. Der må ikke opsættes andre antenner til radio, TV eller lignende end førnævnte fællesantenneanlæg.

7. Haver:

Omkring hver enkelt have er der etableret et træhegn og en ligusterhæk. På ydersiden af havearealer mod fællesarealer og vej skal der være etableret ligusterhæk.

Træhegn må maksimal være 180 cm. høj. Resten skal være ligusterhæk af samme højde.

Hækkene skal minimum klippes en gang årligt.

Haven skal holdes i forsvarlig stand, det vil sige eventuelt græs skal slåes regelmæssigt og ukrudt fjernes regelmæssigt.

Udover sædvanlige effekter så som havemøbler, parasol, havegrill, som dog ikke må være stationær, må der ikke forefindes andre genstande i haverne.

Udvendig og højden af hække klippes af foreningens gårdmand efter bestyrelsens anvisninger.

Det er ikke tilladt at fodre dyr og fugle på stuelejlighedernes havearealer.

8. Altaner:

Altaner skal ren- og vedligeholdes af den enkelte ejer, som har pligt til at påse, at altanen altid fremtræder pæn og velvedligeholdt.

Altanen må ikke benyttes til oplag, og der må ikke på altanen forefindes andre genstande, end hvad der naturligt anbringes på en altan, såsom havemøbler, parasol og lign.

Med hensyn til vedligeholdelses- og istandsættelsespligt m.v. henvises til det på ejendommen tinglyste dokument om altaner, hvis indhold stedse skal respekteres.

Enhver form for reparation og istandsættelse påhviler den enkelte ejer.

Altanerne må ikke males i andre farver, end hvad der fremgår af ovennævnte dokument, og der må ikke foretages opsætning af parabolantenner.

Tilsidesættelse af altanejerens ovennævnte forpligtelser bemyndiger bestyrelsen til at lade reparationer og vedligeholdelsesarbejder, oprydning m.v. foretage for den enkelte ejers regning.

9. Markiser:

Altaner må forsynes med markiser, der maksimalt må have altanens længde og minimalt skal dække de 2 vinduer.

For stuelejligheders vedkommende må markiser maksimalt dække 4 vinduer og minimalt dække 2 vinduer eller dør og ét vindue.

Der må kun opsættes markiser med farven lysgrå/hvid og med stribebredde 10-15 cm.

Markiser må ikke være påført synlige reklamer.

10. Salg/udlejning:

Når et medlem sælger, udlejer eller på anden måde helt eller delvist overlader brugen af sin ejerlejlighed til en anden/andre, skal dette med angivelse af den nye brugers/lejers/ejers navn meddeles bestyrelsen skriftligt. Det påhviler endvidere enhver ejer ved salg, udlejning eller lign. at gøre nye beboere nøje opmærksom på foreningens forhold, herunder vedtægter, husorden, affaldsordning m.v.

Således vedtaget på ejerforeningens generalforsamlinger den 26/9 1991, 29/9 1992,

25/9 2001, 24/9 2002, 28/9 2004, 24/9 2008, 24/9 2014, 23/9 2015, 28/9 2016 og d.

25/9 2019.

Som dirigent/referent:
Bjarke Jensen

Formand:
Ole Johnsen